Hvorfor vælge en doula:

– I en tid hvor fødselsforberedelsen mange steder består af bare få timers auditorieundervisning med mange andre par, og hvor man som nybagte forældre sendes hjem fra hospitalet tidligere end nogensinde før, kan kommende og nye forældre opleve usikkerhed i når de står i den nye oplevelse i at skulle blive forældre.

Når du vælger at have en doula mama med dig, får du kontinuerlig nærvær og støtte, til lige præcis det som du har brug for.

Der vil opstå en tryg relation mellem doula og den kommende familie. Der er skabt tillid og der er lavet en tydelig plan om hvilke forventninger i har til Jeres doula.

– Det kan være, at du har besluttet dig for en hjemmefødsel og ønsker at du og din partner har fuld fokus på hinanden, og derfor uddelegere de lavpraktiske opgaver. Her kan i aftale med jeres doula, at hun f.eks. skal være værtinde og sørger for at der er styr på de praktiske ting. Det kan f.eks. være: kaffe på kanden til jordemoder, fylde vand i fødekarret, snacks til mama, sørge for den stemning i ønsker, sørge for at jordemoder får og forstår jeres fødeplan, oprydning efter fødslen og sørge for at hjemmet er som i ønsker når tiden er inde til at i skal nyde jeres nye familie.

– Det kan være, at du og/eller din partner er nervøse for at være alene i fødslen faser og har brug for trygheden i at jeres kendte doula er til stede, til at guide jer gennem ve-arbejdet, til at yde naturlig smertelindring, til støtte op om dig og din indre styrke, støtte din partner i at være tryg i fødslen af jeres barn.

– Det kan være, at i ønsker en hospitalsfødsel og vil være sikre på, at i under hele fødslen har kendt person med, som kender jer og jeres ønsker rigtig godt, og som har mulighed for at være bindeleddet mellem jordemoder og jer. Det kan f.eks. være til at forklare fødeplanen, til at hjælpe jer med at forstå hvilke tilbud og anbefalinger i får fra jordemoder, og hvad der end skal til for at i er trygge.

– En doulas opgave kan også være, at ikke gøre noget – “bare” at være der med sin diskrete tilstedeværelse og skabe ro og tryghed, med anerkendende blikke og få motiverende ord.

Det er din fødsel, det er jeres fantastiske øjeblikke – Det er Jer der bestemmer <3